Støt foreningen LBM i kampen for at bevare Østerild | reg nr: 4201 konto nr: 3411006468
 

Et billede siger mere end 100 ord

af
 Aleksander Soender
 oprettet d. 
26/02/2010
 | 
-->

Kontonummeret ude til højre er forkert -> 4201-3411006468 er det rigtige. Jeg har siden slutningen af januar forsøgt at finde ud af, hvordan opgaven om visualiseringerne til VVM-rapporten var formuleret til arkitektfirmaet Birk Nielsen / Sweco Architects A/S, da jeg mener, der er manipuleret kraftigt med størrelsesforholdet af møllerne. På forsiden af VVM-rapporten ses et fint billede af den storslåede natur i Thy og som i børnebøgerne “Find Holger” kan man prøve at finde vindmøller – de er svære at finde. Det eneste beskueren reelt har at sammenligne højden af møllerne med på visualiseringen (billedet) er nogle græstotter i forgrunden. Birk Nielsen / Sweco Architects A/S (og Miljøministeriet) synes åbenbart at græs og himmel er de bedste objekter at sætte møllernes højde i forhold til. Møllerne er 250 meter høje, græs er max 0,5 meter højt og himlen ved vi ikke hvor høj er (men den er høj). Arkitektfirmaets visualisering fokuserer altså på græs, himmel og skov istedet for det, det hele handler om – de syv 250 meter høje vindmøller. Kigger man godt efter, kan man se nogle små udhviskede tynde hvide vindmøller i horisonten, og finder man sin loop frem kan man sågar se nogle af de lys- og målemaster, der er annonceret. Har man set pylonerne på Storebæltsbroen ved man at billedet til venstre er fejlagtigt og manipulerende.

By- og landskabsstyrelsen, som har udarbejdet VVM-rapporten på mindre end 8 uger har en svartid på 3-4 uger, når borgere henvender sig vedr. projektet. Gad vide om Vindmølleindustrien bliver behandlet på samme måde?

By- og landskabsstyrelsen oplyser i deres sidste svar, at der ikke ligger nogen dokumenter om, hvordan visualiseringerne skulle udformes. Det lyder mystisk.

Jeg håber at få fremskaffet GPS-koordinaterne for, hvor disse billeder er taget til de manipulerende visualiseringer i rapporten (der går vel yderligere 2-3 uger). Hvis Vestas og Siemens får held med at ødelægge dette smukke landskab, vil jeg cykle ud og ta’ et billede fra samme klit, med den samme græstot i forgrunden, den fældede plantage og de 7 vindmøller, som sikkert kommer til at rage ud over kanten af billedet herunder. Billedet skal placeres ved siden af forsiden på VVM-rapporten, rammes ind og overrækkes til Vestas og Siemens’ direktører, til Thisteds borgmester, til Miljøministeren og til Jan Hylleberg ved indvigelsen af testcenteret.

I kan læse mail-korrespondancen med By- og landskabsstyrelsen og deres undvigende svar herunder. VVM-rapporten har i øvrigt kostet minimum 1,2 millioner kroner. Det er mange skattekroner for sådan en omgang sjusk og manipulation.

Hvis I har lignende korrespondancer med By- og landskabsstyrelsen eller andre, som kunne være interessante at dele med resten af verden, så videresend mailen til nationalttestcenter@gmail.com.

Screen shot 2010-02-26 at 11.06.26

Aktindsigt Visualiseringer – By og Landskabsstyrelsen januar-marts 2010

Nogle af siderne er på højkant men de kan vendes, hvis dokumentet downloades.

Svar Til Aleksander Soender 120210

Svar Til Aleksander Soender 250210

  • Jeg kan tilføje, at jeg nu har sat en matematiker til at beregne størrelsesforholdet på billedet. Jeg mistænker at Miljøministeriet har snydt med visualiseringen.

    Jeg følger op på dette hurtigst muligt.
blog comments powered by Disqus
Troels Lund Poulsen
"...jeg er dyrenes og miljøets minister. Det er deres parti, jeg tager, hvis der opstår dilemmaer mellem mennesker, vores aktiviteter og miljøet"

           Troels Lund Poulsen 1/5 2008