Der har den sidste uge været flere gode artikler i både den trykte presse og TV. Flere af artiklerne kan nu læses her på siden (se nedenfor).
Miljøministeriet har nøje planlagt processen, så alle milesten i forløbet placeres op af ferier for at slå luften ud af ballonen.
For at de ikke skal lykkes med den strategi kan vi kun opfordre alle til at fortsætte med at sende læserbreve til diverse dagblade i påsken.
Påpeg det udemokratiske i at By- og Landskabsstyrelsen tilbageholder de 300 kritiske høringssvar og stil spørgsmålstegn ved, hvorfor miljøminister Karen Ellemann vil have en “ekspert”-høring i Folketinget, når alle hendes nedsatte “ekspert”-råd i form af Skovrådet, Friluftsrådet, Vildtforvaltningsrådet, DMU osv. har anbefalet ikke at foretage dette katastrofale indgreb i naturen.
De eneste positive fortalere for projektet er Venstre og Vindmølleindustrien, som gemmer sig bag Jan Hylleberg. Ikke engang direktionen i Vestas vil ta’ et ansvar og virksomheden opererer tilsyneladende kun med én bundlinie her i 2010.
I kan finde email-listen til samtlige medlemmer af Folketinget her. Samtidig vil vi gerne opfordre til at tage personlig kontakt til medlemmer af Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti, hvor I gør opmærksom på sagen.
Se indslag fra Folketingets Miljøudvalgs besøg på TV2 her
26.03.2010 Axel Pihl-Andersen “EU-jura kan spænde ben for testcenter” Jyllands Posten
24.03.2010 Peter Kurrild-Klitgaard: “Miljøsvin” Berlingske Tidende
24.03.2010 Morten Frost: “Vindmøller i Østerild Plantage” Berlingske Tidende