Støt foreningen LBM i kampen for at bevare Østerild | reg nr: 4201 konto nr: 3411006468
 

Jan Hylleberg glemmer demokratiet

af
 Aleksander Soender
 oprettet d. 
21/04/2010
 | 
-->

Jan HyllebergDagen før lovbehandling i Folketinget om en anlægslov til Nationalt Testcenter i Østerild truer Jan Hylleberg (adm. direktør i Vindmølleindusrtien) på mandat fra Vestas og Siemens med at forlade Danmark. (fra Business.dk)

“Hvis danske politikere spænder ben for det planlagte center i Østerild Klitplantage, vil industrien være nødt til at finde alternativer, hvilket også kan være i udlandet, advarer branchens organsation, Vindmølleindustrien.”

Vestas og Siemens (der ikke vil blande sig i debatten?) har åbenbart glemt, hvem der ejer arealerne de ønsker at overtage til sit industrianlæg. De respekterer åbenbart heller ikke demokratiets spilleregler “Hvis danske politikere spænder ben for det planlagte center i Østerild…”. (se video fra eksperthøring herunder)

Nu har vi heldigvis et system i Danmark, hvor det er folkevalgte politikere (-ikke private aktører), der bestemmer, hvor anlægslove til industrianlæg på statslige arealer skal vedtages.

Miljøministeriet har lavet Danmarkshistoriens mest elendige forarbejde til Danmarkshistoriens største indgreb i naturen. Miljøminister Karen Ellemann lader til at befinde sig i en osteklokke og udtaler til Ritzau (her fra NordJyske):

Jeg vil tage mig til hovedet, hvis ikke der er flertal, for alle siger jo, at de vil have et testcenter, og med den her tre timers høring og alt det andet, så er det oplyst, sagde ministeren”

Forhenværende Miljøminister gav virksomheden Orbicon opgaven med at undersøge naturkonsekvenserne i Østerild til VVM-redegørelse (blev udarbejdet på mindre end 2 måneder). Nedenfor kan I se projektchefs Bo Leth-Espensens oplæg til eksperthøringen. Part 2 hvor Bo Leth-Espensens svarer på Steen Gades spørgsmål vedr. professionalismen taler sit eget sprog.

Tragiske situationer kan også få mennesker til at grine…

  • christiansvanholm
    Hvor er det utroligt, at Bo Leth-Espersen fra Orbicon kan få sådanne ord over sine læber i lyset af det makværk, der er blevet præsenteret? Han har tidligere udtalt ved høring i Østerild Multihal, at med mindre der findes en "hvid elefant" i området, er Regeringen villig til ukritisk at se alle indgreb i naturen som et nødvendigt onde ved etablering af et Testcenter i Østerild. Det er at famle i blinde i forhold til udøvelsen af ansvarlig politik (eller mangel på samme..), og der må stilles store spørgsmålstegn til Danmarks påtagede titel som "grøn vindernation".
  • carstensnder
    Stop nu det flæberi og lad os få de reelle tal på bordet - med og uden subsidier, for hvorfor skal vindmølleindustrien have særlig tilskud, når alle andre brancher selv må finde udvej. AP Møller lukkede Lindø sidste år, skønt værftet havde en absolut føreposition i skibsbygning. FL Smidth har for længst lagt sin tunge maskinproduktion til udlandet, og Danfoss er godt på vej etc...etc... Sagt på anden måde hvordan kan Jan Hylleberg og regeringen dog være så naive og tro, at de med trusler om flytte arbejdspladser, kan tøjle en markedsøkonomi til national etablering, hvis lønsomheden er højere i Sverige eller Langtbortistand. Det er dum snak og har samme niveau som de udtalelser der er at læsei VVM redegørelsen, hvor der åbenbart også er fiflet med tallene for at få kondtuktionen til at gå op.
blog comments powered by Disqus
Troels Lund Poulsen
"...jeg er dyrenes og miljøets minister. Det er deres parti, jeg tager, hvis der opstår dilemmaer mellem mennesker, vores aktiviteter og miljøet"

           Troels Lund Poulsen 1/5 2008