Støt foreningen LBM i kampen for at bevare Østerild | reg nr: 4201 konto nr: 3411006468
 

Video fra eksperthøringen uploades løbende

af
 Aleksander Soender
 oprettet d. 
21/04/2010
 | 
-->

Karen EllemannUpdate: 2. del af eksperthøringen er uploadet

Vi uploader løbende sekvenser fra den udskældte “ekspert”-høring i Folketinget 20.4.2010 vedr. Nationalt Testcenter, som vel nærmest kan beskrives som spild af tid.

Eneste overraskelse var Jan Hyllebergs brev til den trætte Miljøminister (sendt natten til tirsdag) samt et notat, om at Vestas og Siemens i tolvte time ikke behøver at fælde de store skovområder (dokumenterne kan læses herunder).

Hylleberg tilbyder på falderæbet at droppe skovfældningen og hæve hav-vindmøllerne 20 meter til en højde på 270 meter – ingen fra Risø havde hørt om brevet fra Hylleberg og afviser at man kan teste møllerne ift. internationale standarder uden at fælde skoven.

Det beviser endnu engang hvordan Vestas og Siemens fifler med kriterier og betingelser for at gennemføre deres mål. Risø fortalte igår til eksperthøringen at man er i gang med at undersøge vindforholdene i Østerild – hvordan kan Jan Hylleberg pludselig finde ud af at vindforholdene er gode nok til at skoven kan blive stående?

Frede Hvelplund fra Ålborg Universitet udtrykte på “ekspert”-høringen bekymring for industriens fremfærd i denne sag. Det lader ikke til at han bliver taget seriøst overhovedet.

Vindmølleindustrien i spidsen for Vestas og Siemens har ikke længere styr på kommunikationen og skyder i øst og vest dagen inden lovforslaget skal behandles. Kriterier og betingelser ændres time for time. S og SF vil ha’ belyst Kallesmærsk Hede nærmere som åbenbart udelukkende er afvist på grund af, at det ikke passede Forsvarsministeriet (Berlingske).

Jan Hylleberg udtaler til DR at placeringen i Stauning nu er en mulighed, men at det ikke er et spørgsmål om enten eller, men at Vindmølleindustrien vil have råderet over både Østerild og Stauning.

Herunder direktør Hans Henrik Christensen Skov- og Naturstyrelsen fra eksperthøringen 20/4 (tydeligt instrueret af Miljøministeriet)

Brev til Karen Ellemann fra Jan Hylleberg (natten til tirsdag d. 20/4) og notat vedr. afsluttende proces i Østerild

Brev vedr. Nationalt Testcenter, Østerild, Jan Hylleberg til Karen Ellemann

Notat, Vindmølleindustrien “Afsluttende proces om Østerild”

  • FransBennetsen
    "Jeg er jo praktiker" / "En praktiker som mig" - Det eneste træ Hans Henrik Christensen kender er hans mahogni-skrivebord!

    "Det kan give gode muligheder for bævere" - Jamen, risikerer vi ikke, at bæverne gnaver de skrøbelige møllefundamenter over?

    "Vi vil drøfte med de lokale, hvor vi skal bygge en legeplads" - Jah, en naturlegeplads ved et støjende industrianlæg - hyggeligt

    "Vi kan jo bestemme, om vi vil have skov eller ej" - hvad skete der lige med 200 års restriktiv forvaltning af fredskovsbegrebet?
blog comments powered by Disqus
Troels Lund Poulsen
"...jeg er dyrenes og miljøets minister. Det er deres parti, jeg tager, hvis der opstår dilemmaer mellem mennesker, vores aktiviteter og miljøet"

           Troels Lund Poulsen 1/5 2008