R: Blussende røde ører hos miljøministeren
26. maj 2010 kl. 14:26
Radikale Venstre har forladt forhandlingerne om placeringen af et nationalt testcenter for vindmøller. Partiets miljøordfører Johs. Poulsen vil ikke acceptere et ultimatum fra miljøminister Karen Ellemann (V) om, at kun partier der vil sige ja til en placering I Østerild må sidde med ved bordet. Desuden er den radikale ordfører rystet over ministerens manglende vilje og evne til at levere troværdige oplysninger om alternative placeringer.
26-maj-2010 14:26
“Miljøministeren står tilbage med blussende røde ører efter et forhandlingsforløb, hvor den ene usandhed, fejloplysning og manipulation efter den anden, er blevet blotlagt af oppositionen i et næsten arkæologisk udgravningsarbejde med ske og mårpensel. Først udgav ministeren en VVM-rapport, hvor Stauning end ikke var blandt de undersøgte lokaliteter. Dernæst kom Stauning ind i diskussionen på foranledning af Danmarks Naturfredningsforening. Så kunne denne placering ifølge Karen Ellemann ikke bruges, fordi det ville kræve lukning af lufthavnen. Det passer bare ikke,” fastslår Radikale Venstres miljøordfører Johs. Poulsen.
“Men da denne usandhed var fuldstændig tilbagevist, påstod ministeren, først med afsæt i sin rapport om Stauning, at der skulle eksproprieres mere end 100 ejendomme. Da det blev afdækket som endnu en usandhed var den nye påstand 32 ekspropriationer. Men her havde ministeren “glemt” at lægge de samme støjkriterier fra Østerild ned over Stauning-alternativet. Og med blussende røde ører måtte ministeren ved forhandlingerne sent i går aftes indrømme denne manipulation. Dermed er tallet nu nede på mellem 20 og 25. Altså et helt andet billede, end det ministeren har foregøglet Folketinget,” siger Johs. Poulsen.
Han mener, at en placering ved Stauning er et helt reelt og bedre alternativ til Østerild. Den radikale ordfører kalder kravet om, at der nu kun må snakkes Østerild en politisk skandale, og han mener, det understreger, at regeringen har skrevet facit først og dernæst febrilsk har forsøgt at konstruere stadig nye regnestykker for at ende med det politisk besluttede facit.
“Karen Ellemann kandiderer allerede 10 år inde i det nye århundrede til århundredets største naturpolitiske katastrofe. Og det kommer altså fra en såkaldt miljøminister,” slutter Johs. Poulsen.
