Støt foreningen LBM i kampen for at bevare Østerild | reg nr: 4201 konto nr: 3411006468
 

Modstanden eksploderer – miljøudvalget skal tvinges tilbage til forhandlingsbordet

af
 Aleksander Soender
 oprettet d. 
28/05/2010
 | 
-->

Der afholdes stort borgermøde mandag d. 31/5 kl. 19:00 i Plantagehuset i Thisted. Eneste dagsorden er, hvordan den videre modstand i lokalområdet og på landsplan koordineres, så indgrebet i Østerild forhindres. Gruppen, der arrangerer stormødet kalder sig Thyboere For Natur. Gruppen har endnu ikke en officiel hjemmeside, men kan findes på Facebook.

Vi modtager hundredvis af mails med forslag og idéer til hvordan indgrebet skal forhindres. Vi har i den forbindelse udarbejdet et kort spørgeskema, som vi vil opfordre alle til at besvare.

Målet er stadig det samme – ingen hav-vindmøller i Østerild Klitplantage. Vindmøllerne skal ud på fattig landbrugsjord, og det kan sagtens lade sig gøre. Senest har Aalborg ytret ønske om at placere testcenret på havnen. Sagen prøves nu både i EU og ved dansk domstol og ifølge professor Peter Pagh fra KU er mulighederne gode.

Lykkes det ikke at få bremset projektet ved domstolene eller EU skal Ellemann og forhandlingsparterne tvinges tilbage til forhandlingsbordet ved fredelig fysisk modstand i Østerild.

Har du lyst til at deltage i planlægningen af den fremtidige modstand, så send en mail til nationalttestcenter@gmail.com

  • Nu heddet det godt nok "en thybo - flere thyboer". Så det rigtige navn må være "Thyboer for natur".
  • Tak for rettelsen. Sender jeg straks videre til de ansvarlige for foreningen.
  • Julie Bagger
    Det er til gengæld ikke spor pinligt, at de unge folk i Thy nu griber til "våben". Det er jo oplagt, at naturen er solgt ud for ingenting. Demokratiet er en død sild her tillands. Men kampgejsten og modstanden kan man ikke komme til livs.Sælg dine Vestas-aktier. Der var engang hvor vi var nogle, der troede at det var "gode" og grønne aktier.
  • Lisbeth Nielsen
    Hvor er det bare pinligt, at være dansker. Men man bliver stolt af at lænke sig fast til et 100 år gammelt træ, i Østerild Klitplantage, med et banner der siger "Save the forrest" eller "Don´t brake COP 15" eller "We hate VESTAS". Eller vi hader VENSTRE. Jeg synes i skulle lave en ny slogankonkurrence på hjemmesiden.
  • lene overgaard
    Det er pinligt at vi selv har valgt vores politikere. Det er at være ligeglad og lade stå til. Men modstandskampen, kan vi være stolte af. - OG DEN FORTSÆTTER!!
blog comments powered by Disqus
Troels Lund Poulsen
"...jeg er dyrenes og miljøets minister. Det er deres parti, jeg tager, hvis der opstår dilemmaer mellem mennesker, vores aktiviteter og miljøet"

           Troels Lund Poulsen 1/5 2008