Støt foreningen LBM i kampen for at bevare Østerild | reg nr: 4201 konto nr: 3411006468
 

Landsforeningen Bedre Miljø vil gå hele vejen

af
 Aleksander Soender
 oprettet d. 
29/05/2010
 | 
-->

Regeringen kan se frem til et sagsanlæg i forlængelse af vedtagelsen af anlægsloven for et nationalt testcenter i Østerild Klitplantage. Flere advokater melder sig i debatten og spår Landsforeningen Bedre Miljø en god sag.

Advokat Christian Harlang (ekspert i myndighedsudøvelse) udtaler til Politiken: “Hvis de kan føre bevis for i retten, at hovedformålet med testcentret er, at forbedre konkurrenceevnen for private vindmøllefirmaer, så mener jeg, at centret er i strid med grundloven“.

Og professor Peter Pagh i EU-ret fra Københavns Universitet udtaler til DR om en retssag imod Regeringen: “Og det er også den mest nærliggende løsning, hvis man vil opnå en opsættende virkning på loven. Det er bestemt realistisk, og i så fald er det en dansk dommer, der skal træffe beslutningen“.

Alle der bare har fulgt sagen om et nationalt testcenter i Østerild en smule kan den velkendte smøre fra Vestas og Siemens’ gorilla Jan Hylleberg i Vindmølleindustrien: Akut – konkurrence – akut – førerposition – akut – arbejdspladser – akut – produktion – akut, akut, akut… Hvor var RISØ/DTU egentlig i debatten frem til vedtagelsen?

Alt materiale er arkiveret og samtlige borgermøder, erstatningsmødet, TV-indslag og eksperthøring i Folketinget er optaget på video. Alle dokumenter, notater, aktindsigter, avisartikler og læserbreve er også arkiveret (i øvrigt læst og downloadet mere end 100.000 gange denne weekend – godt gået!).

Spørgeskemaet vi publicerede på siden igår (fredag d. 28/5) har indbragt mere en 350 tilkendegivelser fra borgere rundt i landet. De foreløbige besvarelser giver et ganske interessant og entydigt billede af, hvordan folk ser denne sag. 90% mener at sagen kan stoppes ved folkelig opstand, 75% vil gerne møde op i Østerild og 55% vil gerne donere penge til modstanden. *

I besvarelserne kommer også mange kreative forslag til, hvordan indgrebet kan bremses før industriens bulldozere går i gang i Østerild, hvis hverken EU eller dansk domstol får stoppet vanvidsprojektet inden. Pressedækningen skal være international og fokus skal være på Vestas’ “grønne” moral i denne sag – deres opbakning til ødelæggelse af 30 km2 naturområder til fordel for 7 hav-vindmøller.

Miljøminister Karen Ellemann og Vindmølleindustriens forsøg på at dreje debatten om indgrebet over til et slags “naturgenopretningsprojekt” tåler heller ikke en vedvarende debat. Det storslåede naturområde vil være ødelagt for altid, så kan man diskutere hvordan man kosmetisk gør skaden mindst synlig – om det er klitheder, bjergfyr (i lige rækker), roser eller violer er mindre væsentligt. Syv 250 meter høje vindmøller vil ødelægge naturområdet – det er essensen.

Kampen om nationalt testcenter i Østerild Klitplantage er absolut ikke overstået. Regeringen har udskudt skovfældningen fra 15. juli til 1. oktober for at foretage yderligere undersøgelser – formentlig af frygt for EU-kommissionen.

* Resultaterne publiceres ikke her, men uddrag kan rekvireres: nationalttestcenter@gmail.com

  • Kirsten Skaastrup
    Selvfølgelig kan dette vanvidsprojekt stoppes. I modsat fald kender jeg ikke Danmark længere.
blog comments powered by Disqus
Troels Lund Poulsen
"...jeg er dyrenes og miljøets minister. Det er deres parti, jeg tager, hvis der opstår dilemmaer mellem mennesker, vores aktiviteter og miljøet"

           Troels Lund Poulsen 1/5 2008