Støt foreningen LBM i kampen for at bevare Østerild | reg nr: 4201 konto nr: 3411006468
 

Store møller larmer mere!

af
 Jakob Tylstrup
 oprettet d. 
17/06/2010
 | 
-->

Den 11. juni har de internationalt anerkendte forskere fra Aalborg Universitet, Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen, offentliggjort den længe ventede rapport ”Lavfrekvent støj fra store vindmøller” (se nedenfor). I deres rapport konkluderes det bl.a., at lavfrekvent støj føres længere væk ved store vindmøller end ved mindre møller, samt at denne støj bliver mere udtalt, da luftens absorption reducerer høje frekvenser mere end de lave.

Ydermere konkluderes det, at støjen fra store vindmøller også stiger i takt med den elektriske effekt, dvs. antal MW vindmøllerne er på – enten proportionelt eller, mere sandsynligt, eksponentielt.

At denne rapport offentliggøres blot få dage efter den skandaløse vedtagelse af L206, Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, er blot mere ved til denne lovs kommende ligbål. Dette har også ført til, at Per Clausen (EL) har stillet følgende §20-spørgsmål til den såkaldte ”miljø”-minister, Karen Ellemann:

”Er ministeren ikke enig i, at den nye viden om lavfrekvent støj fra vindmøller, som fremgår af professor Henrik Møllers nye undersøgelser betyder, at der bør gennemføres helt nye undersøgelser af støjbelastningen i forbindelse med etableringen af testcenteret for vindmøller i Østerild?”

Det belyses således endnu engang, at loven om et testcenter ved Østerild IKKE er blevet gennemført med basis i den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, hvilket er et krav, der skal overholdes. Ydermere fremgår det nu klart, at generne ved et testcenter i Østerild vil være langt mere uoverskuelige end hidtil antaget – politikernes hjemmearbejde er ikke gjort godt nok!

Det skal også nævnes, at forskningsresultaterne fra Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen vedrører store vindmøller på op til 2,3-3,6 MW, mens gigantmøllerne, der nu ønskes sat op i Østerild Plantage vil være på op til 12 MW i forhold til lovforslagets forarbejder og VVM-redegørelsen. Men ifølge programleder ved Afdelingen for Vindenergi på Risø DTU, Peter Hjuler Jensens, kommentarer på ing.dk 12.5.2010, forventes møllerne i Østerild at være på 16-20 MW – langt mere end antaget i VVM-redegørelsen for dette industrianlægs etablering.

Konsekvenserne af dette vil være at LANGT flere end de forventede lodsejere vil blive tvunget fra hus og hjem for at støtte en kynisk og alt andet end naturbeskyttelsesorienteret industri.

Det hjælper ikke, at Vestas for nylig i JP selv har meldt sig positiv overfor et testcenter TIL HAVS ud for Århus Havn. Når nu det så åbenlyst ER muligt, hvorfor så ikke også flytte testcenteret væk fra Østerild og ud hvor det hører hjemme – væk fra land?

Flere artikler omkring konsekvenserne af denne lavfrekvente konstante støj for naboer kan findes under fanen læserbreve & artikler.

Altinget, 15. juni 2010: Professor: Brug for nye regler om vindmøllestøj, klik her

Weekendavisen, 11. juni 2010: I seng med tørretumbleren, klik her

Moeller Og Pedersen – Lavfrekvent Stoej Fra Store Vindmoeller

  • carstensnder
    Forvent ikke at vores miljøminister giver sig i kast med et læseværk baseret på videnskab, og da slet ikke om udsagn som kan undergrave hendes skråsikker jargon i Østerildsagen. Det vil være for meget forlangt. I øvrigt har hun travlt med at importere 10.000 ton farligt australsk affald til Danmark, med et nyt kælenavn til følge - skraldespandsminister. Hun undskylder sin manglende popularitet med lortesager. I mine øjne ser hun ud til at samle på dem.
blog comments powered by Disqus
Troels Lund Poulsen
"...jeg er dyrenes og miljøets minister. Det er deres parti, jeg tager, hvis der opstår dilemmaer mellem mennesker, vores aktiviteter og miljøet"

           Troels Lund Poulsen 1/5 2008