Den 22. juni 2010 afholdt Skov- og Naturstyrelsen (SNS) en besigtigelsestur og møde omkring etablering af ”NY NATUR” i Østerild Klitplantage efter etablering af det – indtil videre – kommende vindmølletestcenter. Kun ca. 65 mennesker deltog i turen og i mødet i Multihallen i Østerild. Der var langt mellem stolerækkerne i Multihallen i forhold til de propfyldte og meget kritiske borgermøder, der tidligere har været afholdt om sagen.
Under en gravlignende tavshed hørte deltagerne en ikke særlig entusiastisk statsskovrider, Ditte Svendsen, og andre medarbejdere fra SNS berette om skovfældning og etablering af såkaldt Ny Natur i området. Forligskredsen omkring lov nr. 647 om Nationalt Testcenter for store vindmøller i Østerild har bestemt, at der frem til uge 36 skal udarbejdes en såkaldt ”implementeringsplan” for testcenterområdet. Fældningen af i første omgang 450 ha. skov er således slet ikke planlagt endnu. Der foreligger først kort over skovfældningen medio juli, når RISØ/DTU har færdiggjort deres vindmålinger.
Hverken i løbet af besigtigelsesturen eller under mødet den 22. juni blev der fra Skov- og Naturstyrelsens folk fremført entusiastiske påstande om anlæg af oprindelig natur – der var helt åbenlyst tale om en bunden opgave for de loyale og lidt beklemte embedsmænd.
Mange lokale havde i protest valgt at boykotte mødet – men for nogle få af de berørte lodsejere, der var mødt frem, kom der desuden en helt ny oplysning gennem en i al hast fremstillet folder (læs hele folderen nedenfor):
Allerede i uge 46 vil kommissarius foretage besigtigelse af de ejendomme, der er berørt at ekspropriation!
Farcen, skindemokratiet og den elendige kommunikation fortsætter således for fuld styrke. Den dag – d. 30. september 2009 – hvor Traktor-Troels fremlagde ideen om en anlægslov, blev de ekspropriationstruede lodsejere informeret af en journalist. Først ud på aftenen blev de informeret om deres liv og skæbne med et brev leveret med taxa.
Nu kommer der så yderlige information tilfældigt frem til et borgermøde, hvor meget få er mødt frem. En lodsejer udtrykker sine følelser således: ”Det er da utroligt, at tidsplanen for min slægtsgårds eliminering fremkommer gennem en folder til et møde, hvor jeg på trods af min indædte modstand mod testcentret alligevel modstræbende var mødt frem”.
Vi følger med spænding den fortsatte og opfølgende information til de lodsejere og naboer, der får deres tilværelse ødelagt af et kommende testcenter til vindmølleindustrien og dens lakajer. Samtidig arbejder LBM i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening på fuld tryk med EU-klagesag samt anlæggelse af sag mod regeringen ved dansk domstol.