Støt foreningen LBM i kampen for at bevare Østerild | reg nr: 4201 konto nr: 3411006468
 

Miljø

Miljø

  • Kim Haagensen
    Man kan sige meget om den bedste placering af et testcenter for store vindmøller, men at argumentere med at DK får mere og bedre natur ved at fælde dele af Østerild Klitplantage, strider direkte mod fagkundskab og sund fornuft.

    Hvis målet er at skabe mere klithede, så skaber man en tør næringsfattig og dermed artsfattig natur, hvor kun højst specialiserede og sjældne arter kan leve. Men dette er jo ikke målet - målet beskrives som en artsrig natur (mere og bedre), der rummer en lang række af de truede arter vi ikke har plads til andre steder.

    På klitheden er der tørt, vindomsust, næringsfattigt og med en ganske beskeden primær produktion (tilvækst af plantemateriale). I skoven er der køligere og dermed fugtigere, fordi træerne udnytter en del af solens energi til primær produktionen (tilvækst af træmasse). og i skovbunden trives flora og fauna af den større frodighed. Grundlaget for en bestand af rådyr, krondyr, harer, mus, ræve, fugle mv.

    Tag en tur på klitheden - se det selv! Det er et sparsomt, nøjsomt og ensformigt stykke natur, hvor kun de bedste specialister er i stand til at overleve - en stor oplevelse, men ikke bedre og mere natur end i en klitplantage.
blog comments powered by Disqus
Troels Lund Poulsen
"...jeg er dyrenes og miljøets minister. Det er deres parti, jeg tager, hvis der opstår dilemmaer mellem mennesker, vores aktiviteter og miljøet"

           Troels Lund Poulsen 1/5 2008