Jeg mener hele debatten omkring det nationale testcenter ved Thy varsler hvilke kolossale udfordringer vores kære nation står overfor- nemlig danskerne selv og vores evige trang til at tage den negative synsvinkel. 

Jeg er igang med en uddannelse som ingeniør. Jeg håber engang i fremtiden at kunne være med til at præge hvordan vores verden udvikler sig- muligvis indenfor løsningen af verdens stigende energibehov- hvor vedvarende energi er et godt bidrag. 

Jeg synes det er fantastisk visionært og dejligt at der er mennesker i dette land, der ønsker at placere verdens førende testcenter for havvindmøller i Danmark. Det giver mig håb og blod på tanden som ingeniørstuderende. Men hvad hører jeg hvergang sagen bliver omtalt i medierne- brok brok og brok! 
Det er som om, at alle mennesker i dette land udelukkende beskæftiger sig med de negative konsekvenser af et sådan testcenter, og slet ikke gider at beskæftige sig med de muligheder og fremtidsperspektiver projektet vil medføre.
Selvfølgelig er der negative konsekvenser ved at etablere et testcenter af denne størrelse, men det er der jo principielt hvergang vi mennesker ønsker at udvikle vores samfund. Broer, veje og bygninger ændrer jo også vores natur og har store konsekvenser for mennesker der bor i nærheden, men jeg tror nu alligevel de fleste danskere er glade for at vi har bygget disse.

Alle jer der ønsker testcenteret skrottet- har I ikke også et ansvar for en fremtiddig bæredygtig energiproduktion. I mener vel heller ikke at det er holdbart, i al evighed, at brænde alt hvad vi kan finde: Olie, gas, kul osv. Vi har alle sammen et ansvar for at præge samfundsudviklingen i en mere bæredygtig retning. En velbrugt kliché: hvilket samfund skal vi efterlade til vores børnebørn?

Et samfund hvor vi ikke i tide har taget de nødvendige skridt- på grund af en evig lang diskussion omkring nogle træer og nogle spidsfindige støjgrænser. Til gengæld leder vi med lys og lygte efter olie gas og kul. Bare se hvad der sker ved grønland for tiden, men så længe der ikke sker nær os er vi ligeglade.

Eller et samfund hvor nye bæredygtigt teknologier er blevet fremmet, dog med den konsekvens at der er nogle mennesker der har måtte ofre sig for den gode sag og flytte, samt at der blevet fældet nogle træer. Jeg ved godt hvad jeg vil foretrække. 

Argumentet om at et testcenter for havvindmøller blot kan placeres på havet, er for let. Et et testcenter indebærer jo netop at vindmøllerne testes, derfor er det nødvendigt for ingeniører og teknikere dagligt at kunne komme til møllen og måle/teste. Det skal kunne foregå på en nem/sikker måde. På en dag med god blæst skulle jeg nødigt fires ned fra en helicopter, eller springe op på en platform fra en båd i høj søgang.

Jeg håber der i fremtiden vil være et job til mig her i Danmark. Min mor vil være ked af det hvis jeg skal til udlandet for at få et spændende job. Jer der råber op med negative gloser, og sagsøger alle i kan komme i nærheden af for at bremse testcenteret bærer et stort ansvar- både overfor miljøet og for os unge mennesker hvis fremtid i er ved at kvæle.

Mvh. Jesper

1. Hvis man oensker at teste hav-vindmoeller, skulle man ikke teste dem i havet?
(betingelserne er de rette, skaderne er minimale og de oegede omkostninger ved
at bygge og teste paa havet er maaske mindre end omkostningerne ved at expropriere, flytte beboere og faelde traeer m.m. for at simulere hav-tilstande).

2. Er der overhovedet hjemmel til at bruge statens midler til at stoette faa, konkrete industrielle interesser? (det klare modstykke i dansk historie er atom forsoegsstationen Risoe, hvor der var mange gode grunde til at staten skulle betale: den laa hvor den kunne blive og producere; det var ikke nogle faa virksomheder som kunne nyde godt af resultaterne – men hele det danske samfund)

3. Hvorfor hastes denne sag igennem med tilsyneladende mangel paa respekt for
behoerig dokumentation og information til de skadesramte? Er det fordi de besluttende myndigheder erkender at grundlaget ikke er baeredygtigt, eller er det fordi der er potentielle fordele til de medvirkende kraefer forbundet med en problemfri gennemfoerelse af projektet?

4. Foreligger der analyser der viser, at saa gigantiske vindmoeller er mere driftsoekonomiske end mindre moeller? Passager jetfly har endnu ikke fundt deres maksimale stoerrelse, mens cement-moeller, olie-tankskibe, skibs dieselmotorer og lastbiler tilsyneladende har naaet deres optimale stoerrelse hvor ulemperne og de dermed forbundne ekstra-omkostninger og milljoe skader ikke overstiger gevinsten.

Vindmølleindustriens bemærkninger til ideoplæg omkring etablering af prøvepladser til prototyper i Østerild Klitplantage, dateret 19. oktober 2009.

og finder, der er væsentlige uoverensstemmelser sammenlignet med ideoplægget fra Ministeriet, og jeg har derfor nogle kommentarer til de mest iøjnefaldende forskelle:

Prototype prøvepladser i Østerild:

VINDMØLLEINDUSTRIEN: ”Mellem 60% og 90% af en vindmølles levetid forbruges ved vindhastigheder over 20m/sek”

KOMMENTAR: Ideoplægget beskriver: ”Middelvind >= 8 m/s Kraftig vind for at få store belastninger på møllen. Også gerne områder med en middelvind på 9,5m/s til test af kommende generationer af offshoremøller”. Dette er kun det halve af vindhastigheden som VINDMØLLEINDUSTRIEN forventer med det resultat, at 45DB grænsen sikkert skal udvides med følgende tvangsfjernelse af endnu flere beboere.

Indretning af området:

VINDMØLLEINDUSTRIEN: ”I forhold til den markerede linje til mølleplaceringer (jf. idéoplægget) skal det være muligt at justere positionen af den enkelte prøvestand (nord-syd såvel som øst-vest).”….
”Området skal indrettes med henblik på afprøvning af møller med en tiphøjde på 250m, og der
bør være 3-4 rotordiameter mellem møllerne nord-syd retning. Forventet rotordiameter
fremadrettet er ca. 200 meter. Der kan opstå behov for at ændre placeringen af møllerne i takt
med, at møllerne bliver større, hvorfor lokalplanen bør være fleksibel i forhold til løbende
ændring af mølleplaceringerne.”

KOMMENTAR: Ifølge Vindmølleindustrien skal området for opstilling af møllerne kunne udvides uden at sætte grænser og uden yderligere godkendelse fra myndighederne. Man skal også bemærke, at der skal kunne opsættes vindmøller større end de nu planlagte på 250m tiphøjde.

Øvrig udformning af arealet:

VINDMØLLEINDUSTRIEN: ”For at muliggøre måling og dokumentation af effektkurver på prototyper i Østerild, er det en forudsætning, at området er indrettet i henhold til effektkurvestandarden
IEC 61400-12-1(2005), som har status som dansk standard på området. Denne forudsætter bl.a., at der i måleområdet ikke er signifikante forhindringer i form af skov, bygninger m.v. Dette medfører, at der fra målemasten skal ryddes mod vest i en afstand på 20 x rotordiameter (dvs. ved 250m møller: 20*200m = 4 km fra målemasten mod vest) i måleområdet +/- 60 grader.”

KOMMENTAR: Måleområdet (vindfeltet), der skal ryddes, flyttes yderligere 500m mod vest, da der skal regnes fra målemasten og ikke fra møllen som i ideoplægget og afgrænsning mod nord og syd er 60 grader og ikke kun 45 grader som vist i ideoplægget. I måleområdet (vindfeltet) skal al skov og bygninger ryddes. Det betyder, at det ikke kun er i 45DB zonen beboere skal tvangsfjernes, men et betydelig større område og til skovrydningen skal der føjes yderlige 350ha kun mod vest. Man skal bemærke, at hele Østerild ligger i området, hvor beboere skal tvangsfjernes.

Konklusionen må være, at området ved Østerild ikke er egnet til opførelse af testcentret. Ikke alene på grund af de store skovarealer der skal ryddes, men også de betydelige menneskelige omkostninger på grund af tvangsfjernelse af beboere, når Vindmølleindustriens krav og IEC 61400-12-1(2005) normen skal opfyldes.